Følgende handelsbetingelser er gældende i forbindelse med opskrivning på vardebolig.dk
Firmainformation
Varde Bolig Administration
Ortenvej 53
6800 Varde
Tlf.nr. 76 95 12 10
Cvr.nr. 30 14 44 30
E-mail: post@vardebolig.dk
www.vardebolig.dk
Pris
Prisen for opskrivning på ventelisten består af et årligt ventelistegebyr på 200 kr. inkl. moms.
Der tages forbehold for fremtidige prisreguleringer.
Betaling
Følgende betalingskort kan anvendes på vardebolig.dk:
Betalingen med betalingskort på vardebolig.dk varetages af QuickPay, der er din garanti for en sikker betaling.
Du kan læse mere om QuickPay på www.quickpay.dk
Det årlige ventelistegebyr udsendes som et indbetalingskort, medmindre du ønsker at betale via Betalingsservice.
Oplysninger til brug for tilmelding til Betalingsservice fremgår af indbetalingskortet.
Hvis du ikke betaler det årlige ventelistegebyr, vil du blive slettet fra ventelisten, og du mister derved din anciennitet. Hvis du betaler efter du er blevet slettet fra ventelisten, starter du forfra på ventelisten, og du skal derfor optjene anciennitet på ny.
Hvis du flytter, er det vigtigt at oplyse din nye adresse, så vi har mulighed for at fremsende det årlige ventelistegebyr.
Vi sender ikke indbetalingskort til adresser uden for Danmark.
Kvittering
Når du har oprettet dig på ventelisten som boligsøgende, vil du automatisk modtage en e-mail med en bekræftelse og login oplysninger.
Fortrydelsesret ved opskrivning på venteliste
Hvis du fortryder, at du har skrevet dig op på ventelisten, har du 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan få dine penge igen.
Du skal gøre følgende, for at få dine penge igen:
- Send en mail eller et underskrevet brev til Varde Bolig Administration, hvor du oplyser, at du har fortrudt din opskrivning på ventelisten.
- Din henvendelse skal indeholde dit medlemsnummer samt navn og adresse.
- Oplys registreringsnummer og kontonummer, hvortil vi kan tilbageføre pengene.
Har Varde Bolig Administration modtaget disse oplysninger senest 14 dage efter du betalte for oprettelse på ventelisten, tilbagebetaler vi din indbetaling direkte til din konto og sletter din opskrivning. Dette er dog ikke gældende, hvis du har fået en bolig med opskrivningen.
Venteliste
Din venteliste træder i kraft, når din betaling er modtaget og registreret hos Varde Bolig Administration. Du kan vælge at være aktivt boligsøgende. Du kan også sætte din venteliste i bero - så modtager du ikke tilbud om ledige boliger. Du kan til enhver tid gøre din venteliste aktiv.
Regler for opskrivning
Du kan blive skrevet op på ventelisten, hvis du er fyldt 15 år.
Du kan få en bolig fra du er fyldt 18 år, da du skal være myndig for at kunne skrive under på en lejekontrakt.
Personlige oplysninger
De oplysninger, du indtaster på vardebolig.dk i forbindelse med opskrivning på venteliste og online betaling, er personlige og fortrolige.
Oplysningerne er nødvendige for, at vi kan registrere dig som boligsøgende og kontakte dig med boligtilbud. Desuden bruger vi også oplysningerne til at sende det årlige ventelistegebyr, som er afgørende for at du beholder din anciennitet. Varde Bolig Administration sælger eller videregiver i intet tilfælde personlige og fortrolige oplysninger til tredjemand, medmindre dette er påkrævet ved lov. Varde Bolig Administration benytter heller ikke dine oplysningerne til markedsføringsmæssige formål, herunder udsendelse af e-mails med reklameindhold, medmindre du har anmodet og accepteret dette.
Varde Bolig Administration sletter ikke oplysninger, som skal opbevares i henhold til lovgivning, f.eks. til bogføringsmæssige formål.
Når du er opnoteret hos Varde Bolig Administration har du som følge af Persondataloven ret til indsigt i, hvilke oplysninger, vi har registreret om dig.
Hvis du ønsker oplysninger om disse registreringer er du velkommen til at kontakte os på post@vardebolig.dk