---
title: "Medarbejder til grøn drift og vedligehold - stillingsopslag"
date: "2026-04-17"
created: "2026-04-17"
---

[Hjem](https://vardebolig.dk/)

                    [Nyheder](https://vardebolig.dk/nyheder)

                [Medarbejder til grøn drift og vedligehold - stillingsopslag](https://vardebolig.dk/nyheder/medarbejder-til-groen-drift-og-vedligehold-stillingsopslag)

# Medarbejder til grøn drift og vedligehold - stillingsopslag

**Medarbejder til grøn drift og vedligehold**

**Arbejdsplads i Varde**

**Vil du arbejde udendørs, have en varieret arbejdsdag og samtidig være den, der skaber overblik i hverdagen?**

Varde Bolig Administration søger en engageret medarbejder til vores grønne team, som varetager pleje og vedligeholdelse af de grønne områder i vores afdelinger. Stillingen er en koordinerende rolle, hvor du indgår som en del af teamet på lige fod med dine kollegaer, men samtidig har ansvar for at planlægge og strukturere det daglige arbejde.

Du bliver en del af et mindre team på tre personer, hvor samarbejde er vigtigt. Rollen er som “førstemand blandt ligemænd” – du går forrest i det daglige arbejde og sikrer overblik og fremdrift, men uden personaleansvar.

**Dine opgaver**

- Planlægning og koordinering af daglige opgaver i teamet
- Pleje og vedligeholdelse af grønne områder
- Betjening og vedligeholdelse af maskiner til opgaverne
- I vinterperioden udføres rensning af tagrender, beskæring af buske/træer samt diverse forefaldende opgaver

**Vi forestiller os, at du**

- Har B/E kørekort
- Har erfaring med pleje af grønne områder
- Gerne har relevante kurser inden for grøn pleje
- Har erfaring med drift og vedligehold af maskiner
- Kan arbejde selvstændigt og strukturere din egen arbejdsdag
- Har overblik og trives i en koordinerende rolle tæt på driften
- Er stabil, ansvarsbevidst og trives med udendørs arbejde

**Vi tilbyder**

- Et alsidigt job med stor grad af selvstændighed
- En rolle som førstemand blandt ligemænd med indflydelse på planlægningen
- En hverdag i et godt og uformelt team
- Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten med Ejendoms- og Servicefunktionærernes Landsforbund

*Ansøgning og kontakt: Ansøgningsfrist 20. maj 2026 kl. 10:00. Ansøgningen sendes på mail til* [*pm@vardebolig.dk*](mailto:pm@vardebolig.dk)*. Vil du vide mere om jobbet eller Varde Bolig Administration, kan du kontakte Peter Madsen på tlf. 40 20 25 19.*
